Hyldepinden

Billede af en hyldepind

Et beslag til usynlig montering af hylder 
der er så enkelt, det næsten er frækt.

Hyldepinden er ganske simpelt en let bøjet metalpind der stikkes direkte i et hul i væggen.

Det lille bøj på 1º  8,5 cm. fra den spidse ende gør, at hver hyldepind kan sættes i vater, selv om hullet ikke er boret helt i vater.
Hyldepinden justeres ved, at man drejer den med en 5 mm. unbraco nøgle, mens et vaterpas holdes på oversiden af den.

Sortiment

Hyldepinden fås i Ø12 mm. rustfrit stål, og i længderne 25, 30, 35 og 40cm.


Montering

Præcis boring:

For at opnå, at alle huller bliver boret præcist hvor de skal når opstregningen er forretager, er det en stor fordel at mærke hullerne op med en stump kørner (se illustration), så boret ikke smutter når der startes på et hul.

Billede af en kørner

Montering i beton:

Der bores et 12 mm hul, mindst 9,5 cm dybt, med et ikke slidt murbor (et ikke slidt murbor borer et hul, der er ca. 0,2 mm større end det angivne, hvilket gør at hyldepinden ubesværet kan slås ind i det færdige hul).

Montering i mursten:

Foregår på samme måde som i beton, blot skal studsfuger undgåes. De vandrette fuger gør ikke noget.

Montering i Leca og gasbeton:

Her bores et hul der er 2 mm for små (altså et 10 mm hul i stedet for 12 mm hul), og hyldepinden skal derefter slås i med en hammer og en træklods eller en tung plastik hammer. Vær forsigtig, hvis væggen ikke er mere end 10 cm tyk, og bagsiden er synlig.

Montering i gipsvæg på træskelet:

Bor hullet til hyldepinden med et 12,5 mm metalbor, og bor i de lodrette skeletpinde.

TIPS & TRICKS

Fastgørelse af hyldepind:

Hyldepinden kan om nødvendigt limes fast i væggen med skumlim eller silikone. Dette behøves kun til hyldepinde der skal sidde specielt godt fast.
Brug ikke for meget silikone, da du så risikerer ikke at kunne slå hyldepinden helt i.
Hvis hyldepinden blot skal hæftes, kan der også bruges almindeligt snedkerlim.

Hurtige hylder:

Til lager- og værkstedshylder lægges hylden ovenpå hyldepindene og gøres evt. fast med 11mm kabelbøjler, med lim eller med falslister.

Hylder med skjult ophæng:

Til beboelse og andre steder hvor det skal se pænt ud, laves hylder til at skubbe ind over hyldepindene så disse bliver usynlige. Her under vises et eksempel på en hylde til en hylde hvor der er lavet de fornødne udstemninger i hylden med en kædestemmer.

Billede af en træ hylde


Hyldepindens styrke

Ud over at være enkel, så er hyldepinden også en stærk løsning. Nedenfor vises et diagram hvori det kan læses hvor stor nedbøjningen er ved forskellige belastninger.


Billede af et styrkediagram

Til forsiden