Det er selvfølgelig ikke ret tit at vi mennesker i vores dagligdag går rundt og føler at verden er vidunderlig, men vi har jo også så travlt med at have vores holdninger til alting, vi har så travlt med at forholde os til om det vi ser eller gør er rigtigt, forkert, godt eller ondt, så vi slet ikke har tid til, at se det forunderlige og humoristiske ved livet , eller vi har lullet os selv i søvn med vores bedreviden eller skulle jeg sige med videnskabens bedreviden, så vi ikke længere ser med nysgerrige åbne øjne. Livet bliver en trummerum.
Vi kigger på fjernsynet ser nyhederne, ser den ene "grusomhed" efter den anden eller også er det film vi ser, hvor folk snyder og bedrager hinanden på livet løs.
Vi harmes over alt det forfærdelige eller vi keder os halvt ihjel over trivialiteten.
Lad os prøve at lave et lille eksperiment. Prøv engang at forestille dig at du på grund af en katastrofe på jorden er blevet udvalgt til at blive sendt ud i rummet for at finde et nyt sted vi kan leve. Der er lige blevet opfundet en ny slags rumflyver der næsten kan flyve med lysets hastighed, men der er brug for en pilot som kan se om der er beboeligt på en eventuel planet et sted derude, rumskibet kan godt selv finde ud af om atmosfæren er i orden, men computeren kan ikke bedømme om det det liv der er på stedet vil være farligt, så derfor skal du med.
Rumskibet er programmeret således at det selv kan finde vej fra det ene solsystem til det andet, så det er altså kun når en planet skal undersøges, at der er noget til dig at lave, resten af tiden er ventetid. For at denne ventetid ikke skal blive alt for kedelig får du lov til selv at bestemme indholdet i en videofilm som kan spille en hel måned, altså en meget lang film, du skal ikke selv skrive manuskriptet du skal blot bestemme hvad den skal indeholde. Du skal bestemme om det skal være romantik, krig, sex, krise, vold, spænding eller hvad du nu kan finde på. Du skal med andre ord sammensætte en menu således at du ikke kommer til at kede dig. Det er for øvrigt ikke en helt almindelig videofilm, det er sådan en slags tredimensional video som får dig til at føle at du virkeligt er tilstede der hvor filmen udspiller sig. Og da du selvfølgelig ikke ved om rumrejsen går godt, så er det måske din sidste chance til at opleve de ting som du altid har drømt om. Så med andre ord sørg for at få det hele med.
Nu vil jeg godt have at du tænker godt og grundigt over hvad der skal med i sådan en film for at gøre den levende og sådan at du vil kunne se den igen og igen uden at komme til at kede dig og dette vil jeg godt have at du gør inden du læser videre.
------ * * * ------
Nåee,- har du tænkt dig godt om? Har du fået det hele med? Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad du har bestemt dig for at have med i din film, så jeg vil nøjes med at se i tv programmet for en tilfældig måned og så gætte mig til at din smag ikke ligger så langt derfra, nu er det ikke på dette sted min mening at fornærme dig så hvis din smag ligger lang fra middel så beder jeg dig bære over med mig.
Når jeg kigger på en tilfældig måneds filmudbud så er der jo lidt af hvert og hvis jeg kigger nærmere på de enkelte film så er der jo også lidt af hvert i næsten dem alle. Der er sex, der er kriser, der er larmende konflikter, der er romantik, der er vold, ja det er faktisk som om filmskribenterne har en hvis evne til at suge det mest spændende og interessante ud af verdens hverdag og få det puttet ind i filmene, og godt for det for hvem gad sidde og se på lutter idyl to timer i træk for slet ikke at snakke om en hel måned.
Nu spørger du måske: Hvor vil han hen med al den snak om film og deres inhold? Bare rolig, det kommer jeg til.
Sandelig siger jeg Dig!: "Denne verden er en illusion", som er
kreeret af den almægtige Gud og hans håndlangere og sådan som jeg
kan se det så er ham Hr.Gud nu en ret flink fyr, selv om de fleste
nok vil mene, at han må være en følelseskold skiderik eller bare
taget på ferie, sådan som verden ser ud, men virkeligheden er vel at
han og hans håndlangere hele tiden sørger for at alle vores inderste
ønsker bliver opfyldt. Kig dig omkring, - verden er et
gigantisk multiteater, hvor enhver spiller med efter evne og efter
lyst.
Ka… det nu passe?
Måske, måske ikke,- hvem ved, men en
ting ved jeg, hvis jeg havde spillet den glade bager eller den
lykkelige gårdmandsfrue de sidste fire liv så ville jeg ville jeg
helt sikkert være at finde i køen foran lugen hvor de uddeler
karakterroller næste gang, ville du ikke?
Tænk lige en ekstra gang over det og tænk også lige en ekstra gang over om den menu, du har sammensat til din film, nu også indeholder alt det den skal for, at du ikke kommer til at kede dig. Husk der er frit valg på alle hylder og der er ikke nogen der kan se hvad du vælger.
Lad mig nu se hvor kom jeg til, jo, - karakterroller. Nu ved jeg selvfølgelig ikke om du er en af dem der til daglig syntes at gud må være på ferie, sådan som verden ser ud, men jeg tillader mig at gætte, det er du, - måske ikke hele tiden, men i hvert tilfælde en gang i mellem, - hvis f.eks. TV avisen er for slem.
Så du har altså bestilt dig en karakterrolle denne gang, - godt for dig, for hvis livet er sødt hele tiden, så får man s'gu da kvalme, det er ligesom med maden hvem kan leve af chokolade og sukker hele tiden. Og siden du nu har valgt dig en karakterrolle denne gang, så er du jo også nød til, i hvert tilfælde engang imellem, at mene, livet er hårdt ellers ville din mening jo ikke passe til rollen, vel.
Hov! Stop lige engang, inden du får noget i den gale hals så se lige på dig selv og dit liv, som hvis du kiggede på en skuespiller og dennes præstation i en film. Er der så måske nogen der kan spille dig, bedre end du gør det, nej vel, - du er som født til rollen,- ík.
Men nu tilbage til film menuen. Som sagt tidligere så ved jeg selvfølgelig ikke hvad du har valgt, at have med i din film, men jeg er ret sikker på at hvis du åbner øjnene og kigger dig omkring, så er det der det meste, i din verden altså: Konflikter, kærlighed, spænding, sjov osv., der er selvfølgelig for lidt af noget og for meget af noget andet, men er det ikke sådan med enhver film. Hvis du gerne vil have livet til at passe endnu bedre til dine ønsker så tag mere aktiv del i udførelsen af dit liv, nej, ikke planlægningen, men udførelsen.
Hvorfor nu ikke planlægningen?
Det skal jeg sige dig, det har du nemlig slet ikke overblik til, dette er ikke sagt for at fornærme dig, den slags gør jeg i andre kapitler, men sandheden er, at der, for at et ønske skal kunne gå i opfyldelse, er uendeligt mange små ting der skal gå op i en højere enhed, du er jo ikke den eneste der ønsker noget her på jorden og vi har jo kun os selv at lege med. Så hvis dit ønske skal gå i opfyldelse, så skal der tilkaldes nogle mennesker der syntes at det er i orden at hjælpe dig med det, og disse mennesker er som regel nogle der har ønsker der passer til dine, således at de kan blive dine medspillere. Så nøjes med at ønske og gør så hvad du selv kan, her mener jeg med hensyn til det praktiske, tro på det kan lade sig gøre, men tro ikke at det er din fortjeneste det hele, når det begynder at lykkes, for hvem gider spille sammen med en der tager æren for det hele.
En anden ting du kan gøre for selv at hjælpe til, er at du kan nøjes med at ønske de ting du virkeligt gerne vil have til at gå i opfyldelse og ønsk dem så af hele dit hjerte. For hvis du den ene dag har ønsker der går i en retning og den næste har ønsker der går i den modsatte retning, så er det jo ikke nemt at hjælpe dig.
Hvad kendetegner en god skuespiller? Jeg vil sige at det er en der formår at leve sig ind i rollen, det vil sige en der af hele sit hjerte mener det vedkommende siger når han eller hun siger det, når vedkommende formår at være rollen helt og fuldt.
Nu er du jo ikke skuespiller og hvis du er så kig på dit personlige liv for der er du det forhåbentligt ikke, så situationen er lidt anderledes i livet end på teateret, du har ikke et manuskript at holde dig til, du kan ikke læse på et stykke papir hvilke meninger du skal have, men du bliver nødt til at mærke efter inden i dig selv og der finde dine meninger og dine holdninger og når du så har fundet dig selv, så spil dig selv, som om du var dig selv, helt og fuldt.
Når jeg skriver dette her så lyder det en smule aggressivt, men det er det ikke for ligesom på teateret, så er der i livets teater også roller til den stille og til statisten og de er i virkeligheden ligeså meget værd, som den der har hovedrollen for uden dem var der jo ingen at spille sammen med for hovedrolle indehaveren, Det er selvfølgelig ikke dem der får alle klapsalverne, på samme måde som det ikke er jorden vi beundrer, men derimod blomsterne og træerne, men de var jo ikke meget uden jorden, vel.
Det korte af det lange er at du i dette liv har valgt at spille lige netop dig, her i livets kæmpestore multiteater så gør dig selv den tjeneste at spille dig selv så godt som du overhovedet kan. Lad være med at falde for fristelsen til at spørge de andre om hvad der er rigtigt eller forkert med hensyn til opførsel, det ville være det samme som, hvis en skuespiller spurgte en anden skuespiller: Hvad skal jeg gøre i en denne situation? Denne ville selvfølgelig svare: Kig i dit eget manuskript eller spørg instruktøren.
Rigtigt og forkert kan kun bruges i forhold til noget rent praktisk, så som facit på regnestykker og hvor en bestemt skrue skal sidde i en bil.
Selv følgelig kan man godt snakke med sine medspillere om sin rolle, men det kan i virkeligheden kun blive en snak om hvor ægte man spiller, altså kvaliteten af rollens udførelse. Selve rollens indhold kan i virkeligheden ikke diskuteres, den er udelukkende et forhold mellem dig og din egen indre instruktør.
Jeg har selvfølgelig ingen anelse om hvilken rolle du har valgt at spille i dit liv, så jeg må holde mig til generelle vendinger på dette område, men hvis dit liv keder dig så find en anden rolle, men tro ikke at du kan gøre fra den ene dag til den anden, ikke fordi det ikke kan lade sig gøre, men vanens magt er stor. Jeg tror sagtens du kan se at det for en person som JR. Ewing der har spillet denne rolle i mange år, vil være svært at spille jubelglad hygge onkel, det tager tid at omstille sig.
Der er selv om det måske ikke ser sådan ud frit valg på alle hylder, med hensyn til at vælge hvilken rolle du vil spille, den eneste begrænsning der for netop dig, er din egen fantasi og dine egne evner, eller skulle jeg sige mangel på samme. Kan du f.eks. ikke finde ud af at udtrykke vrede har du selvfølgelig svært ved at spille roller der kræver, at man kan være rå, eller er du dårlig til at tænke logisk så skal du selvfølgelig tænke dig en om en ekstra gang inden du vælger at være atomfysiker.
Jeg vil lige endnu en gang bringe din opmærksomhed hen til emnet, hvad er forskellen på en god og en dårlig skuespiller? Som sagt tidligere så mener jeg at det der gør en god skuespiller, er at vedkommende er i stand til at leve rollen helt og fuldt.
Hvis du har dette og det foregående (det med filmen) til at summe i baghovedet, mens du for en stund kigger på dit eget liv.
Er dit liv så egentligt ikke et liv der i det store hele giver dig mulighed for at bruge de evner du allerede har og samtidig udfordrer dig på områder hvor du endnu ikke formår at leve rollen helt og fuldt.
Så når alt kommer til alt så er dit liv og verden måske ikke så tosset endda. Det bliver kun deprimerende når du giver dig til at misunde eller harmes over dine medspillere, i virkeligheden er deres roller hverken værre eller bedre end den du spiler i livets store multiteater de er blot anderledes.
En Zen mester sagde engang da han blev spurgt hvad det ville sige at være Zen mester: "Det er en der sover når han er træt og spiser når han er sulten".
Denne Zen mester kunne også have sagt: "Følg dit hjerte lev og gør som din indre instruktør byder dig at gøre og gør det så helt og fuldt, så godt som du overhovedet kan og vær glad derved".
Men nu er Zen mestre jo ikke meget for at forklare noget som helst.