Ja selvfølgelig gør der da det, faktisk så mener jeg, at det i den grad er et udtryk for manglende fantasi, når nogen påstår, at der ikke findes liv på de andre planeter.
Hvis de blinde hårdnakket påstod, at der ikke fandtes en synlig verden ville vi andre seende jo ikke være i tvivl om, at det måtte være de blinde der ikke var rigtigt kloge.
Jeg syntes at det er det samme når mennesker i dag påstår at der ikke findes liv på de andre planeter, det er ganske vist ikke helt det samme, for nu er det jo flertallet der er de blinde, men der var også engang hvor flertallet mente at jorden var flad.
Et andet eksempel som er lidt mere nærliggende, er fænomenet aura, som nogle folk til alle tider har påstået, at de kunne se, videnskaben og det etablerede samfund nægtede eksistensen af et sådant fænomen, lige indtil Kirlian fotoet kom frem som rent faktisk påviste eksistensen af fænomenet, aura for Laura.
Hvorfor så hårdnakket påstå at noget ikke er, bare fordi man ikke selv kan se det? Hvorfor bruge så meget energi på at påtvinge andre ens egne begrænsninger?
Den opmærksomme læser har nok lagt mærke til at jeg hver gang skriver: "På de andre PLANETER". Det gør jeg selvfølgelig fordi jeg mener de andre planeter, dem i vores eget solsystem.
Det at der højst sandsynligt skulle være liv andre steder i universet er jo efterhånden accepteret.
I teksten videnskab eller præstevælde, nævnte jeg noget om, at man inden for kvantemekanikken arbejdede med at fremstille en formel der kun rumme og forklare de mange forskellige naturkonstanter og at man hidtil kun havde kunnet nærme sig en løsning, ved at tilføje nogle ekstra dimensioner faktisk var man med de fire vi kender kommet op på ti i alt eller skulle jeg skrive ned på, for de første modeller indeholdt langt flere dimensioner.
Selv om det lyder helt vanvittigt med en tidimensionel verden, kan det jo godt være at kvantemekanikerne har fat i noget af det rigtige, hvem ved?
Jeg lader lige dette sidste hænge i luften lidt.
Et nærliggende spørgsmål på nuværende tidspunkt ville være hvordan jeg overhovedet har tænkt mig at det skulle kunne lade sig gøre, når vi nu hverken kan se høre eller måle os frem til nogen indikation på, at der er liv på de andre planeter?
Prøv en gang at tænke på radioen. Når du hører program 1, så kommer program 2 jo ikke og blander sig eller hvis du har en kortbølge modtager, så kan du ikke modtage FM signaler.
Du kan ikke se med ørene og du kan ikke høre med øjnene. På denne måde er de forskellige energier adskilt fra hinanden og dette gælder også inden for måleinstrumenternes verden man kan jo ikke måle strømstyrken med et termometer.
Videnskaben har forlængst forstået at der overhovedet ikke findes fast stof, der findes kun energi, energi i forskellig type, mængde, tæthed og frekvens.
Med denne viden syntes jeg ikke det er særligt svært at forestille mig, at der kan eksistere andre verdener en vores, de kan endda i min fantasi sagtens eksistere lige oven i vores egen virkelighed, på samme måde som program 1, 2 og alle de andre programmer eksisterer i det samme luftrum uden overhovedet at genere hinanden. Nogle af disse andre virkeligheder befinder sig selvfølgelig på frekvenser som ligger tæt på vores egen frekvens og det er disse verdener nogle mennesker kan se væsener fra nu og da.
Hvis vi nu snupper det jeg før lod hænge, det med kvantemekanikernes ti dimensioner, og sammenholder det med, verdener på flere frekvenser, så syntes jeg faktisk, at kunne ane en sammenhæng, men det kan da godt være at jeg ser "spøgelser".
At åbne op for et perspektiv som dette gør selvfølgelig, at den betydning jorden og dens befolkning har for det guddommelige og for helheden skrumper ind til noget der overhovedet ikke er værd at tale om. Tænk engang: Liv på alle planeter om hver eneste stjerne, måske endda i flere lag andre solsystemer på andre frekvenser som vi blot ikke kan se med tilsvarende liv på alle planeter, det bliver meget hurtigt fuldstændigt ufatteligt enormt og i en sådan sammenhæng, har de fem milliarder sjæle der rent fysisk er tilknyttet jorden, ikke mere betydning end en loppe på en kat, har for jorden som helhed.
Et eller andet sted kan jeg selvfølgelig godt forstå, at de fleste vælger, at feje en sådan tanke som denne, med liv i flere dimensioner, af bordet som det rene nonsens, det er selvfølgelig ikke rart, betydningsmæssigt, at blive degraderet fra et menneske der står gud nær til noget der nærmest er fuldstændigt ligegyldigt i den store sammenhæng.
Men så alligevel, nej jeg forstår det ikke, for med hver betydning man tillægger sig selv kan man ikke lade være med også at tillægge sig selv et ansvar og når vi nu ikke engang ved HVORDAN vi bøjer vores fingre når vi gør det, hvordan skulle vi så overhovedet med ro i sindet kunne give os selv betydning og tage del i ansvaret for de større sammenhænge.
Så når alt kommer til at så forstår jeg ikke hvorfor de fleste mennesker vælger hårdnakket at påstå at der ikke er liv på de andre planeter.
Man kunne selvfølgelig spørge sig selv om hvad gavn det skulle gøre at ændre den gængse opfattelse af universet, til en opfattelse der indeholdt at der er liv på de andre planeter, Til et sådant spørgsmål har jeg intet svar, men jeg er sikker på at der på det tidspunkt i jorden historie hvor diskussionen var om denne var flad eller rund også var nogle der spurgte, hvad det nu skulle gøre godt for. Og i den forbindelse har tiden jo vist os at det trods alt var godt for noget.