Her er virkeligt noget jeg ikke fatter! Jeg fatter simpelthen ikke hvorfor nutidens kvinder stadigvæk gider at fortsætte kvindekampen. Jeg ville ønske at alle rødstrømpede kvinder hver især ville stoppe op og spørge sig selv: "Kan jeg gøre fuldstændigt som jeg har lyst til ?" Og skulle svaret mod forventning være negativt, så vil jeg ønske at det næste spørgsmål må være: "Er det en mand der med hans regler / forbud forhindrer mig ?"
Jeg bor og lever i Danmark, så hvordan kvinders forhold er i udlandet ved jeg ikke et hak om, de kvinder jeg skriver om er altså de danske og det er endda endnu mere snævert, for det er jo kun de kvinder som jeg har kendskab til.
Jeg har set en del enlige kvinders hjem i min tid og det har slået mig, at der næsten altid er nydeligt og pænt også selv om jeg er kommet uanmeldt. Jo der kan ligge lidt og rode, men der er næsten altid rent. Jeg har set disse kvinder lave aftensmad til sig selv og kun sig selv og jeg har spurgt dem om de gør det dagligt og fået svaret ja.
Jeg har selvfølgeligt også været i en del mænds hjem og jeg har her set et noget anderledes bilede. Der er ofte rodet og lidt nusset og det er specielt hvis jeg er kommet uanmeldt. Jeg har set, at disse mænd kun sjældent laver aftensmad til sig selv og hvis de gør, så er det som regel noget simpelt. Det med oprydning og madlavning bærer for mænd helt klart præg af, at det er et nødvendigt onde.
Jeg går ud fra, at når vi mennesker bor for os selv og ikke skal
indordne os i et forhold, så gør vi som vi har lyst til og vi
beskæftiger os med de ting vi har lyst til at beskæftige os med, -
nu ved jeg godt at der er nogle kvinder der mener, at deres - væren
mere huslige end mænd, kun skyldes at de er blevet opdraget til det
og i virkelighed ikke fordi de har lyst.
En sådan påstand mener jeg er, at nedgøre kvinden til et væsen,
hvis udtryk, når det drejer sig om noget så væsentligt som hjemmet
og dettes vedligeholdelse, begrænser sig til betingede reflekser.
Jeg mener i øvrigt også, at det er at lægge ansvaret fra sig, for
egne handlinger.
Der hvor kæden hopper helt af er, når disse ellers så huslige kvinder, flytter sammen med en mand, så har de lige pludselig ikke længere lyst til, at gøre de ting som de ellers gik og gjorde - og i øvrigt hyggede sig med, mens de boede alene, nu bliver det lige pludselig til en kamp, for det SKAL jo stadig gøres, det er jo det RIGTIGE.
Det som jeg ofte ser ske, når en mand og en kvinde flytter sammen er, at manden nu pludselig skal til at gøre noget han aldrig har interesseret sig for og at kvinden holder op med, eller nu bare irriteres over, at gøre de ting hun mener skal gøres og i virkeligheden har lyst til at gøre.
Jeg vil godt lige understrege: hvis manden begynder at forlange, at kvinden skal stå for det huslige eller begynder at brokke sig over, at noget ikke er gjort, så er sagen en helt anden. Så må han s'gu selv se at få fingeren ud, for så er det jo i virkeligheden ham der gerne vil have det gjort.
Jeg håber det står klart, at jeg syntes denne kvinde kamp er fuldstændig vanvittig. Det er næsten som om kvinderne syntes, - når der altså er nogen der kigger, - at det er nedværdigende at gøre "kvinde ting". Det er som om, kvinderne holder sig selv og hinanden i skak - med foragt. Når kvinderne bor alene og får besøg af veninderne eller for den sags skyld en mand, så nyder de i fulde drag, at sørge for deres gæster, men hvis det er deres mand de sørger for, så er det foragteligt.
Hvis vi kigger på manden og kvinden i et større perspektiv, et perspektiv som indeholder reinkarnation og eget valg af køn, så bliver det hele blot endnu mere grotesk.
Jeg mener helt klart at der er forskel på kvinder og mænd ikke bare den rent fysiske forskel, men også en forskel på hvordan de reagerer i forskellige situationer forskel på hvad de godt kan lide og forskel på de instinkter de trods alt har med fra fødslen.
Den letteste måde, at finde den forskel er ved at lukke øjnene og
så prøve at finde det billede / den fornemmelse man har gemt i sit
eget hjerte af DEN NATURLIGE KVINDE og derefter finde det bilede /
den fornemmelse man har af DEN NATURLIGE MAND.
Jeg er sikker på at hvis du prøver dette så vil du opdage at der
også er endda stor forskel, på dit bilede / fornemmelse af en kvinde
og dit bilede / fornemmelse af en mand.
Det som vi umiddelbart og let kan øve os i eller lære her på jorden
mens vi lever, er altså forskelligt afhængigt af om vi vælger, at
blive født som kvinde eller om vi vælger at blive født som mand.
Det uforståeleige det er så, at der er mange kvinder der forsøger at
være som mænd, det at de forsøger at være som mænd er lidt det samme som hvis du gerne
vil lære at spille badminton og du så insisterer på at gøre det iført svømmefødder.
Der er da heldigvis nogle kvinder der er ved at forstå, at når de følger deres hjerte, så er det mere omsorg, nærhed, sanselighed, det at give liv osv. der skal være det bærende, men det er ikke let for disse kvinder, de er nemlig ikke særligt velsete af de andre kvinder, de anses nærmest som skruebrækkere.
Nu er det ikke sådan, at jeg mener, at det ikke kan lade sig gøre for en kvinde, at være maskulin og udføre en mands arbejde eller for en mand, at være feminin og udføre en kvindes arbejde, for det kan det selvfølgelig godt, det kan også lade sig gøre at spille badminton i svømmefødder, men det bliver sg'u aldrig rigtigt godt.
Jeg tænker på skinger vrede og løse håndled....
Det er helt med vilje at jeg ikke er kommet med anvisninger på hvad det vil sige at være kvinde, for sådan som jeg ser det, så er det ikke noget bestemt der skal gøres det er nærmere en tilstand, ud fra hvilken man kan gøre næsten alt, selv om der dog er en del steder hvor det er meget svært at bevare det kvindelige fundament og det er alle de steder som rummer en god del kamp, disse områder er for krigerkvinder og ikke for kvindelige kvinder.