Er denne verden i hvilken vi lever og ånder, skabt eller er den opstået ved en lang række tilfældigheder, for derefter at have udviklet sig til denne mangfoldighed vi, hvis vi åbner vores øjne, kan skue i vores omgivelser Ja hvem ved, men selv om vi måske aldrig finder svaret, så er der vel ingen der siger, at vi behøver holde op med at filosofere.
Hvis jeg skal være ærlig og det skal jegl, så har jeg meget svært ved at forliges med såvel skabelsesberetningen som teorien om tilfældigheder og overlevelsen af den bedst egnede, da jeg syntes, at de begge lider af et gevaldigt snæversyn.
Darvin og hans efterfølgere har, syntes jeg, ud over al tvivl påvist berettigelsen af teorien om tilfældigheder og overlevelsen af den bedst egnede og jeg tror ikke det er nødvendigt at komme med eksempler der underbygger denne teori, dem lærer vi jo alle sammen om i skolen. Hvad vi derimod ikke lærer i skolen er manglerne ved denne forklaring på livets oprindelse og udvikling. Det er faktisk forbavsende sjældent, det overhovedet bliver omtalt, at der findes eksempler i naturen som "umuligt" kan forklares med udvikling og tilpasning. Jeg vil nøjes med her at nævne et enkelt og jeg bruger dette fordi det er så tydeligt, men der findes mange eksempler hvor man kan stille sig endda meget tvivlende overfor for klaringen, at dette eller hint skulle være blevet til ved tilfældigheder og mutationer gennem tiden:
Der findes i den vilde flora nogle orkideer for hvem det er lykkedes at skabe en blomst der ligner et hun insekt. Dette er måske i sig selv ikke særligt bemærkelsesværdigt ud over at ligheden er så præcis, at den indbefatter udsendelsen af dufte magen til de dufte som huninsektet, det prøver at efterligne, udsender når dette er parrings modent. Men det mest imponerende ved dette samarbejde mellem blomst og insekt er at de brunstige haninsekter udklækkes fjorten dage før huninsekterne og på nøjagtigt samme tidspunkt som orkideens blomster springer ud, således at disse hanner ikke har andet end orkideens blomster at muntre sig med, hvilket de så gør, med det tilfølge at orkideen bliver bestøvet.
Man kan selvfølgelig vælge at se et sådant eksempel som en kuriositet eller man kan feje det af bordet med et: "der findes nok en forklaring", men jeg syntes at eksempler som dette fortjener at blive givet lidt ekstra tænketid.
For at dette samarbejde mellem insekt og orkide overhovedet skal virke, så er orkideen nødt til at ligne huninsektet endda ret nøjagtigt, hvilket kræver op til flere forskellige bestanddele for det første er det nød til, at udsende den duft som får insektet til at opsøge det, for det andet er det nødt til at blomstre på det rigtige tidspunkt og for det tredje er det til sidst er det til en vis grad afhængigt af at hun insekterne lader vente på sig (hvem ville tage til takke med en oppustelig Lolita dukke hvis det var muligt at få en rigtig kvinde).
Hvis en eller flere af disse ingredienser i samarbejdet mangler er det endda meget sandsynligt at samarbejdet overhovedet ikke var kommet i stand og orkideen ville dermed uddø og hvordan skulle alle disse ingredienser kunne opstå ved et enkelt tilfælde eller mutation.
En anden ting darwinisterne glemmer er at der ind til dato ikke er observeret nogen som helst form for udvikling der går ud over den enkelte art. For at sige det lidt firkantet, så er det altså ikke lykkedes gennem forædlingen af køer, at frembringe en gris eller blot et dyr som ikke længere var en ko. Forædlingens resultater holder sig altså ganske nøje indenfor den art der bliver arbejdet med.
Nu ved jeg godt at darwinisterne vil hævde at, det som er forekommet gennem forædling ikke kan sammenlignes med udviklingsprocessen, af den grund at den tid vi mennesker har forædlet på dyrene kun er en mikroskopisk del af den tid udviklingsprocessen har været i gang. Men, men, men når udviklingen sker udelukkende ved tilfældet så forekommer forandringerne ligeledes kun med en brøkdel af det antal gange som de forekommer med under forædlingen.
Et lille eksempel, og hæng jer nu ikke i tallene det er et tænkt eksempel:
I naturen forekommer der måske kun en ændring i de synlige træk hos et bestemt dyr, på et hundrede år, hvor der i det samme tidsrum forekommer flere tusindee ændringer i forædlingsindustrien.
Med andre ord så skulle naturen have haft flere mileioner år for, at frembringe det samme antal forandringer som menneskene har fremprovokeret hos visse dyr gennem lad os sige de par tusinde år vi har leget med forædling.
Det jeg vil understrege er altså: Ja! Dyrene forandre sig, de udvikler sig og tilpasser sig, men de bliver ikke til andre dyr.
En sjov lille iagttagelse, hvis du de næste dage studerer hvor højt hagen sidder i forhold til skulderen på os mennesker, altså stå foran en person der stå ret op, lav en fiktiv linie fra højeste punkt på højre skulder over til højeste punkt på venstre skulder og se så efter hvor højt personens hagespids er placeret i forhold til denne linie. Du vil op dage at hagen hos den ældre generation som oftest er placeret under linien mens den hos den unge generation oftest er placeret over linie. Måske ender vi med at få lang hals ligesom girafferne, hvem ved, men vi bliver dog ved med at være mennesker.
De religiøse på den anden side bliver ved med at forkynde skabelsesberetningen som om intet var hændt, jo jeg ved godt at mange af de religiøse har accepteret en del af de nye teorier om livets oprindelse og udvikling, men de fleste har vel blot ladet være med at tage stilling. På denne måde har de fuldstændigt givet deres mulighed for indflydelse fra sig og det syntes jeg er beklageligt, for det er for mig at se det religiøse / åndelige islæt, der er den største mangel ved udviklingsteorien, det er der jo slet ikke.
Jeg kunne godt tænke mig kombinere udviklingsteorien med det religiøse / åndelige eller skulle jeg sige det guddommelige. Nu kan det måske nok virke lidt blasfemisk, at jeg som det forholdsvist almindelige menneske jeg er, sådan vil prøve at kombinere, noget så menneskeligt som, en udviklingsteori med det guddommelige, men jeg tror på, at ham Hr. Gud har humor, så hvis jeg rammer helt forkert så får han sig sikkert bare et billigt grin.
For det første så syntes det mig mærkeligt at man i religiøse kredse hele tiden regner med at ham Hr. Gud ikke gennem tiden, også har udviklet sig, med andre ord, at han lige fra skabelsen til nu har været den samme, det kan jeg simpelthen ikke få til at passe. Tænk sig hvis det virkeligt var tilfældet, hold da helt kæft! Hvor må han ha kedet sig.
Der er i de religiøse kredse bred enighed om, at ham Hr. Gud har skabt verden og dermed også os mennesker i sit eget billede, hvilket jeg da kun kan være enig i, for hvordan skulle selv en gud kunne skabe noget den ikke selv i forvejen indeholdt.
Dette vil med andre ord sige, at alt hvad vores verden indeholder er en delmængde af ham Hr. Gud og da vores verden udvikler sig må ham Hr. Gud nødvendigvis følge med "hvad enten han vil det eller ej". Det må være ligesom når vi mennesker har fået mavepine, så må vi også pænt have ondt til det går over.
Nå ja ja, det kan jo også være at han syntes det er meget interessant hvad alle hans små poder render og laver.
Et andet sted som indikerer at ham Hr. Gud gennemgået en udvikling gennem tiden er selveste Bibelen, hvis man kigger lidt i det gamle testamente, så får man let det intryk af at ham Hr. Gud er en, endda temmeligt, temperamentsfuld herre, der kommer sine modstandere til livs med bål og brand, hvilket står i dyb kontrast til den forkyndelse der findes i det nye testamente om at vende den anden kind til, nu rækker mit overblik ikke til at se om han er blevet blødsøden med alderen eller om han er blevet mere vis, men jeg tror på det sidste.
Nu hvor jeg ligesom har fastslået at ham Hr. Gud også har gennemgået en udvikling, så syntes jeg at det er meget nærliggende at tro, at han også hen af vejen har udviklet lidt på sin skabelse.
Det ses nu tydeligt at udviklingen hovedsageligt er under indflydelse af to faktorer: tilfældighedernes spil og så ham Hr. Gud. For at tydeliggøre hvad jeg mener vil jeg bruge en analogi til vores egen lille verden, den menneskelige verden.
Inden jeg gør det vil jeg lige minde de eventuelt religiøse læsere om at der et sted i bibelen står, jeg citerer: "Som forneden således også for oven." Dette betyder for mig, at hvis vi gerne vil forstå noget af den større sammenhæng så kan vi blot kigge på os selv og vores egen verden, så vil vi kunne se et bilede hvor principperne er de samme, blot i en langt mere primitiv form.
Tager vi nu f. eks. et produkts vej fra ide, til et praktisk anvendeligt produkt, jeg tænker her på f.eks. biler, flyvere, radio, fjernsyn osv. Så vil vi se at det starter med en vanvittig ide som stort set kun opfinderen selv finder troværdig, men efter mange forsøg er ideen langt om længe blevet til noget der minder om det opfinderen havde haft visioner om.
Det som kendetegner disse første vellykkede forsøg på realiseringen af en ide er, at de indeholder en masse begrænsninger og en masse muligheder, samt at enhver kan se at det kan blive meget bedre. Nu starter så udviklingsprocessen i hvilken produktet bliver forbedret, afprøvet for så igen at blive forbedret osv. I denne udviklings proces er det ikke kun produktet der bliver forbedret, men også opfinderen og de forskellige håndværkere der indgår i projektet. Vi ser altså her at der i det jordiske er en udvikling fra ide til færdigt produkt som forbedre både produktet og opfinderen eller skulle jeg sige forbedre / udvikler alt hvad der indgår i processen. Hvad jeg har skrevet her om processen fra ide til produkt må vel siges at være alment kendt, og netop fordi at det er den almene og gængse fremgangsmåde vil jeg tillade mig at drage analogien til ham Hr. Gud. Som for neden således også for oven.
Det der efter min mening kommer ud af en sådan betragtning af analogien er, at ham Hr. Gud ligesom vi andre til stadighed arbejder med at forbedre livet på jorden og sig selv, så det kommer tættere og tættere på hans vision.
Jeg prøver ikke her at nedgøre ham Hr. Gud, hvis vi virkeligt tænker det igennem jeg her har foreslået og vi samtidig kigger os omkring i naturen, så må vi for det første indrømme at ham Hr. Gud er ret fiks på fingrene og dernæst må vi nok også indrømme, at den kompleksitet der er i det produkt ham Hr. Gud har sat sig for at udvikle, simpelthen er ufattelig. Os almindeligt dødelige kan end ikke overskue vores eget liv, for slet ikke at tale om at beherske det.
Så hvis ham Hr. Gud er i stand til overskue naturen og menneskeheden, på samme måde som vi overskuer en ide til dagens aftensmad, for at finde ud af hvordan vi skal gribe sagen an, så må det vel siges at han ud over at være ret fiks på fingrene heller ikke er tabt bag af nogen vogn. Men det som dette kapitel egentligt handler om er hvorvidt denne forunderlige verden er skabt eller den er opstået ved en lang række tilfældigheder.
På den ene side står videnskabens ypperstepræster og skriftkloge og påstår at udviklingsteorien er den eneste sande lære, mens på den anden side står de religiøse ypperstepræster og skriftkloge og påstår at gud har skabt det hele på blot syv dage.
Jeg har for nyligt læst en bog af en engelsk videnskabsmand E. H. Andrews som er meget religiøs. Han fremfører i sin bog "livet blev til" en argumentation der fuldstændigt piller darwinisternes argumenter fra hinanden og han gør det vel at bemærke med deres egne argumenter.
Men når det kommer til det religiøse, så er det som om han mister sin videnskabelighed.
Jeg bruger denne forfatter som eksempel fordi han står frisk i min erindring og fordi hans bog på mange måder ligner det der kommer fra andre "videnskabeligt" religiøse forfattere.
Det som de religiøse bygger deres påstande på er udelukkende det som står i bibelen og det er for mig at se meget lidt videnskabeligt.
Inden jeg går videre vil jeg godt lige definere hvad jeg mener med videnskabeligt. Videnskabeligt vil for mig sige at man ikke påstår noget som helst før man har klare beviser, med andre ord at man lader spørgsmålet stå åbent ligeså længe der er tvivl.
Med hensyn til de religiøses syn på verdens tilblivelse så må der vel siges at være endda megen tvivl, for det første er der i deres egne rækker stor uenighed om hvordan de gamle skrifter skal tolkes og foruden dette så bliver vi også nødt til at slå fast at bogen er skrevet af mennesker, mennesker med egne interesser og hvis man kigger på vor tids historie skribenter så kan man til enhver tid få øje på en personlig holdning som farver de begivenheder disse skribenter skildrer, og det kan for mig at se ikke være anderledes, vi er jo kun mennesker.
Der hvor det går galt er når nogle mennesker påstår at det er rigtigt fordi det står i en bog, endda en flere tusinde år gammel bog skrevet af mennesker der levede i en tid hvor man troede at jorden var flad.
Det er som tidligere nævnt ikke det at jorden og dens liv skulle være skabt der anstøder mig, men kun det at nogen påstår at vide hvordan det hele er blevet skabt (rækkefølge, tidsrum og tidspunkt).
Med hensyn til den såkaldt videnskabelige teori om verdens skabelse, så står det ligeså sløjt til, for de udelukker simpelthen muligheden for at der er en gud, tilsammen med muligheden for undere og mirakler. Hvor må det være kedeligt overhovedet ikke at tilade muligheden for noget sådant.
Det som undrer mig mest ved denne såkaldte videnskabelighed er at disse mennesker er så sikre i deres sag, de er så sikre at de den ene gang efter den anden bruger masser af kræfter på at hemmeligholde resultater de ikke kan for klare eller på at forklare dem med påstande de ikke kan underbygge, det er som om de næsten bevidst lukker øjnene for det uforklarlige.
Som tidligere nævnt finder jeg det ikke svært at forestille mig at begge disse retninger i vores verden har delvist ret. Jeg finder det f.eks. heller ikke svært at forestille mig at ham Hr. Gud hen af vejen har kigget på nogle af sine tidligere skabelser og derved fået inspiration til nye eller at han har fået en ide til noget helt nyt, hvor han så, der hvor han kunne, brugte de erfaringer han havde fra tidligere og han har selvfølgelig hele tiden brugt de for hånden værende materialer.
Dette kan jo så forklare den rækkefølge der tilsyneladende er i udviklingen og den lighed der er i grundbyggestenene i alt det levende.
En sidste pudsighed som jeg har funderet over fra tid til anden. Prøv engang at kigge på de krybdyr vi har i dag, alle de små øgler, for mig at se, så ligner mange af disse fortiden kæmpeøgle bare i miniature. Måske uddøde disse kæmpeøgle slet ikke, måske blev de blot gjort mindre, for at give plads for udviklingen af pattedyrene.
Konklusion: Vågn op! Lad din fantasi få lov til at udfolde sig tro ikke på noget der i den grad udelukker et andet livssyn, som det er tilfældet med både darwinismen og de fleste religioner, giv plads for muligheden.